Ilten i luften er madens værste fjende. Ved at fjerne luften helt omkring den mad vi opbevarer i poser og beholdere, forlænger vi holdbarheden op til 5 gange. Madens proteiner, vitaminer og aromastoffer bevares når det vakuumpakkes, så maden efter opbevaring stadig fremstår sund,velsmagende og frisk. Når du vakuumpakker din mad hjælper du også miljøet ved at reducere dit madspild væsentligt. Du spare derfor også en del på dit mad budget.
Minimering af madspild – godt for økonomien og miljøet
Ofte smider vi mad ud, fordi vi forregner os på portionsstørrelsen, bliver fristede af mængdetilbud, eller ikke når eller orker at spise resterne af gårdagens måltid. Men både med hensyn til miljøet og økonomien er der god grund til at minimere madspild – og med vakuumpakning er det let og billigt at mindske den mængde mad, der havner i skraldespanden.
På denne side kan du læse nogle gode råd til, hvordan du kan minimere dit madspild med vakuumpakning. Du får også fakta i tal om, hvad madspild koster såvel husholdningen som miljøet, og er du interesseret i yderligere information om minimering af madspild – og spild generelt - så kan du se samlingen af links længere nede på siden.
Fakta om madspild
- Hvert år smider hver dansker i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det.
kilde: Landbrug & Fødevarer
- 15-20% af det mad, som vi køber, ryger i skraldespanden.
kilder: Landbrug & Fødevarer, Fødevareministeriet
- En gennemsnitsfamilie smider dét, der svarer til ca 7.000 kr. om året i skraldespanden pga. madspild.
kilde: Landbrug & Fødevarer
- De danske husholdninger står for 89% af det samlede madspild i Danmark.
kilde: Miljøstyrelsen
- Fødevareemballage er også skyld i madspild, da op til 25 % af maden går til spilde ved, at det ikke kan komme ud af embalagen.
kilder: 24timer og Politiken
- Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden.
kilde: rapporten "The food we waste" af WRAP (Waste & Resources Action Programme)
- En tredjedel af verdens samlede fødevareforsyning kunne spares ved at reducere madspild - eller nok til at brødføde 3 milliarder mennesker.
kilde: Tristram Stuart, forfatteren af bogen "WASTE - Uncovering The Global Food Scandal"
- 10% af jordens drivhusgasser udledes som følge af producerede fødevarer, som ikke bliver spist.
kilde: Tristram Stuart, forfatteren af bogen "WASTE - Uncovering The Global Food Scandal"
- Hvis vi alle undgik madspild, vil CO2 gevinsten svare til, at vi fjernede hver 5. bil fra gaderne.
kilde: LoveFoodHateWaste.com
- Mellem 20% og 30% af EU-landenes samlede udledning af drivhusgasser kommer fra produktion af fødevarer.
kilde: Det Etiske Råd og European Commission Technical Report
- Alt tyder på, at vi i 2050 er 9 milliarder mennesker på Jorden. Til den tid bliver der brug for alle de fødevarer, vi kan producere. Madspild er altså ikke bare et klima- og et miljøproblem; det er også et ressourceproblem.
kilde: Henrik Høegh, Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
-
Små skridt gør en stor forskel!
Hvis man laver en regnestykke og tager de 63 kilo mad, som hver dansker årligt smider ud, og dividerer det med 365 dage, får man 172 gram om dagen. 172 gram kan for eksempel svare til en lille bøf, en banan, et par nektariner eller en tallerken pasta. Så tænk på hvor lidt, der skal til for at undgå de 63 kilo spildt mad om året. Hvis du starter i det små, ender du med store resultater.
Kilde: www.stopspildafmad.dk
Hvis du vil læse mere – gode links:
www.stopspildafmad.dk: Dansk hjemmeside for bevægelsen af samme navn med facts og nyheder om reducering af madspild. Bl.a. en god opskriftsamling på mad lavet af rester.
http://www.lovefoodhatewaste.com/: Engelsk pendant til stopspildafmad. Bl.a. gode tips til opbevaring af mad.
www.brugmerespildmindre.dk: Miljøministeriets kampagne til minimering af spild af fødevarer og andre ressourcer. Gode facts om spild og tips til minimering af samme.
www.wrap.org.uk: Engelsk miljøhjemmeside som arbejder for at minimere spild generelt.
Tips til minimering af madspild med vakuumpakning
Hvem kender ikke til et slattent salathoved i bunden af grøntsagsskuffen, eller det store bundt persille fra grønthandleren, der når at blive gult og uspiseligt, før du får tygget dig igennem det. Med vakuumpakning kan du fordoble holdbarheden på grøntsager.
Årstidens frugt og grønt smager af mere og koster mindre, end når de er uden for sæson. Køb ind når frugt og grønt er bedst og billigst og frys ned i vakuumpakkede beholdere. I fryseren holder vakuumpakket frugt og grønt sig op til 5 gange længere.
Mel, pasta, ris osv. har det med at gemme sig bagerst i skabet og først blive fundet, når det er for gammelt. Bliver denne type fødevarer vakuumpakket, kan de blive glemt i flere år uden at det går ud over kvaliteten.
Det er ikke altid lige spændende at spise det samme to dage i træk. Med vakuumpakning kan dine rester holde sig i adskillige dage, så fx aftens steg og kartofler først bliver til biksemad en uge efter.
Duften af en nyåbnet pose kaffe er fantastisk – og lugten af den sidste skefuld i posen er knap så spændende. Men vakuumpakker du din kaffe, beholder den sin friskhed, endda op til 2 år, hvis den også opbevares i køleskabet. .
Småkager har det med at blive bløde efter et stykke tid i kagedåsen, men vakuumpakkes de, kan de snildt holde sig sprøde i et halvt år.
Tilbud på kød frister, og der er ofte store penge at spare. Men selv om kødet fryses ned, har det en ret begrænset holdbarhed. Men vakuumpakkes kødet før nedfrysning, kan det holde sig op til 5 gange så lang tid.